Henter nyhed
Et øjeblik...
El til indkøbspris – Hvor står det med småt?
Vi har fået mange reaktioner på vores nye tilbud med El til Indkøbspris, der løber frem til 31. marts. Både på telefonen og på vores sociale medier har spørgsmålene været mange - og skepsissen stor.
For kan det virkelig passe?
Kan du som kunde virkelig nøjes med at betale 15 kr. i abonnement om måneden til dit el-selskab, og ellers intet andet, når nu alle andre el-selskaber tager højere abonnement, tillægspriser og gebyrer for betaling, eller lokker med billige priser og gaver, men kun for korte perioder eller med bindinger og andet ”med småt”.
Det korte svar er: Ja – det kan godt passe.
Vil du have det længere svar, så har vi taget de mest stillede spørgsmål fra jer og givet et fælles svar på dem herunder. For det er netop vores mål som el-selskab og målet med det her tilbud; at gøre elmarkedet mere gennemsigtigt og fordelagtigt for vores kunder.
1. Det virker for godt til at være sandt – hvor er det med småt?
Vi forstår din skepsis, og det er netop derfor, tilbuddet er bygget op på den her måde. Der er ikke noget med småt eller skjulte gebyrer. Vi skal skabe den gode kundeoplevelse, og vores fortjeneste med det her tilbud ligger i det lange kundeforhold, vi forhåbentlig skaber. Når du som kunde kan slippe tankerne om at skifte el-selskab og derfor forblive kunde hos SK Energi – for altid – så mister vi ikke kunder.
2. Kan I virkelig administrere levering af strøm for kun 15 kr. om måneden?
3. Har I ingen kundeservice, siden det kan gøres så billigt?
4. Er det en fast pris eller en variabel timepris?
Produktet med El til indkøbspris er med variabel timepris. Det betyder, at du betaler den samme pris, som vi selv køber el til på Nord Pool, den nordiske elbørs, som alle el-selskaber skal bruge. Dine transportomkostninger, tariffer og afgifter til staten afhænger af din adresse og forbliver derfor uændrede fra din nuværende løsning (uanset el-selskab).
5. Hvor meget kan jeg spare, og hvordan er prisen sammenlignet med mit nuværende selskab?
Besparelsen afhænger af, hvad du betaler i dag. Alle danske el-selskaber tjener penge på tre forskellige ting: Abonnement, tillæg til indkøbsprisen (spottillæg, handelstillæg, balancetillæg – kært barn har mange navne) eller ved gebyrer på betalingsløsninger. Netop de tre punkter er også forskellige fra elselskab til elselskab, og derfor anbefaler vi, at du kontakter vores rådgiver på 5836 2505 og har din seneste elregning klar. Så gennemgår vi din nuværende aftale og sammenholder den med det her tilbud og taler om, hvad der er den bedste løsning for dig.
6. Hvorfor sender I ikke tilbuddet til eksisterende kunder?
Det vil vi også rigtig gerne! Men for at sende tilbud til eksisterende kunder, så foreskriver loven, at vi skal have samtykke fra dig først. Da loven om samtykke til kontakttilladelse trådte i kraft, røg alle kunder automatisk i en ”nej til samtykke”-boks, og det er kun de kunder, der selv aktivt har afgivet samtykke, som vi rent faktisk må sende tilbuddet til – også selvom det vil være en fordel for dig som kunde.
Vil du fremover ikke gå glip af et godt tilbud, kan du afgive dit samtykke via siden her:
7. Elforbundet er billigere – hvorfor skal jeg vælge den her aftale?
Ja, der er stadig nogle af de andre el-selskaber, som er billigere end det her tilbud. Eksempelvis Elforbundet med Vindstød. Og har du den aftale nu, og er du meget prisbevidst og det fungerer for dig uden bøvl, så vil vi anbefale dig at beholde det. Men når vi får det her spørgsmål fra vores kunder, så fremhæver vi altid tre forskelle og fordele ved at vælge el til indkøbspris hos SK Energi i stedet for Elforbundets/Vindstøds billigste pris på markedet:
- Med El til Indkøbspris hos SK Energi betaler du månedsvis bagud og derfor kun for dit reelle forbrug. Du skal derfor ikke betale acconto og ”låne” el-selskabet penge og ende med at betale mere, end du rent faktisk bruger.
- El til Indkøbspris er for altid, og du skal derfor aldrig tænke på din el-aftale igen. Du skal ikke huske at forny din aftale og risikere at komme over på en dyrere aftale, hvis du glemmer det.
- SK Energi lægger stor vægt på gennemsigtighed og har et af markedets bedste kundeservice-teams. Vi har kort ventetid på telefonen med under 2 min. ventetid i gennemsnit, og ligeledes kort ventetid på svar på e-mail. Vores priser, produkter og kontaktinfo fremgår tydeligt på vores hjemmeside, og det er også en af grundene til, at vi rangerer højt i stjerner på strømligning.dk og har branchens bedste score på trustpilot. Vi har ingen advarsler for at overtræde retningslinjerne eller skjule og købe anmeldelser.
8. Jeg har elvarme (fx varmepumpe, jordvarme, eller el-radiatorer) – får jeg stadig reduceret el-afgift?
9. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg gerne vil have en aftale hos SK Energi?
Hvis du skifter din aftale over til SK Energi fra et andet el-selskab, skal vi nok tage os af alt det praktiske - inklusive opsigelse hos dit nuværende selskab. Så du behøver faktisk ikke gøre noget som helst, andet end at takke ja.
Hvis du registrerer betalingsservice, så sørger vi også for tilmelding af den. Har du ikke registreret betalingsserviceoplysninger, så modtager du første faktura på mail, hvorefter du kan tilmelde dig betalingsservice med oplysninger fra faktura. Du har også mulighed for at tilmelde dig kortbetaling eller betaling med MobilePay. Det kan du gøre via skenergi.dk på ”MinForsyning” i menuen ”Mit forbrug”.
Bestil El til Indkøbspris
Har du flere spørgsmål? Kontakt os på 5836 2505 – vi er altid i nærheden!
Og vil du blot læse mere eller bestille El til Indkøbspris, så gør du det lige her:
Flere nyheder
Kan det betale sig for mig at skifte abonnement?
Hvordan ved du, om du siger ja til en god el-aftale? Og hvad med vilkårene – er der binding, skjulte geb...
Sådan reducerer du varmetab og bruger energien ...
Få simple, men effektive råd til, hvordan du reducerer varmetab i dit hjem og samtidig sparer på energie...
NYT: Nu kan du få el til indkøbspris
Få el til indkøbspris uden tillæg og med kun 15 kr. i abonnement - ingen skjulte gebyrer!
Forstå din elregning: Hvor meget betaler jeg i ...
Hvorfor er beløbet højere, end jeg troede? Og hvad er det egentlig, jeg betaler for? Få styr på afgifter...
Vil du holde dig opdateret?