Tag SK Energi med, når du flytter
Gør flytningen nemmere, og meld din flytning her på siden, så sørger vi for resten – hurtigt, enkelt og uden besvær, uanset om du er kunde i forvejen eller ej
Meld flytning

Hvad skal jeg gøre, når jeg skal flytte?
Når du flytter, skal du melde din flytning til Borgerservice. Men du skal også huske at flytte dine energiaftaler hos SK Energi til den nye adresse. Og her er der nogle få ting, du skal huske, så vi kan sikre en korrekt afregning:
Giv besked om din flytning senest tre hverdage efter, du er flyttet
Aflæs alle dine målere, der afregnes gennem os, og send aflæsningerne til os pr. mail på kundecenter@skenergi.dk eller telefon 5836 2500 senest tre hverdage efter flyttedatoen
Oplys dit installationsnummer, som du finder på din regning
Flyttedatoen er forskellig afhængig af din boligsituation:
- Lejer: den sidste dag, du hæfter for huslejen.
- Ejer: den dag, du overdrager boligen til køber.
Du kan melde flytning til os her via formularen foroven, uanset om du er kunde hos os eller ej. Vi hjælper med alt det administrative, så du kan koncentrere dig om at komme godt tilrette på din nye adresse. Og har du brug for hjælp, er vi kun et enkelt opkald væk!

Bliv ny el-kunde hos SK Energi
Er du ikke kunde hos SK Energi, men leder efter en nyt elselskab til din nye adresse, så kan du nemt blive kunde hos SK Energi.
Vi sørger for, at du hurtigt kommer godt i gang, så strømmen er klar, når du flytter ind. Det er nemt og hurtigt at bestille el hos os – du udfylder blot din bestilling online, og så klarer vi resten. Vi opsiger også din nuværende elaftale for dig, så du slipper for alt det praktiske.
Hos SK Energi får du en enkel og gennemskuelig aftale med et lokalt energiselskab, der altid er lige i nærheden, når du har brug for hjælp eller rådgivning.
Få svar på dine spørgsmål om flytning
Flytter min el-aftale med mig, når jeg skifter adresse?
Nej, din elaftale flytter ikke automatisk med til din nye adresse. Når du flytter, skal du derfor huske at melde flytning via formularen her på siden. Det foregår hurtigt og nemt, og vi hjælper dig samtidig med at opsige din gamle aftale, så du slipper for dobbeltbetaling. På den måde er du sikker på, at alt er på plads, når du flytter ind i dit nye hjem.
Hvem skal jeg melde flytning til?
Når det gælder el, er det SK Energi eller din anden el-leverandør, du skal give besked til. Vi registrerer flytningen og afregner dit forbrug frem til din flyttedato, og vi giver også netselskabet besked om flytningen.
Du skal også huske at melde flytning til folkeregisteret via selvbetjeningen på borger.dk senest fem dage efter din flyttedato, og tidligst fire uger før. Det er den officielle registrering, som mange andre instanser, fx bank, forsikring og abonnementer, automatisk får besked igennem.
Skal jeg selv aflæse min elmåler ved flytning?
Ja, du skal selv aflæse din elmåler, når du flytter. Det er dit ansvar at oplyse os om de korrekte målerstande, så vi kan lave en præcis afregning af dit forbrug frem til flyttedatoen. Husk at aflæsningen skal sendes til os senest tre hverdage efter, du er flyttet. På den måde undgår du fejl og uenigheder om dit forbrug.
Kan jeg melde flytning for andre?
Som udgangspunkt kan du kun melde flytning for dig selv, hvis du står som kunde på el-aftalen. Det skyldes, at vi skal sikre os, at oplysningerne er korrekte, og at personfølsomme data behandles på en tryg måde.
Hvis du gerne vil hjælpe fx en ældre pårørende eller ung, og skal have hjælp til det fra os telefonisk, skal vi have en mundtlig eller skriftlig fuldmagt, så vi har dokumentation for, at du må handle på deres vegne.
Bruger du formularen her på siden til at melde flytning, skal du blot bruge den pårørendes CPR-nummer.
SK Energis ladeløsning gennem Spirii inkluderer en standard-installation, som passer til de fleste villa- og parcelhuse.
Er det lejer eller udlejer, der skal melde flytning?
Det er altid den person, der står registreret på elaftalen, som skal melde flytning. Hvis du bor til leje, er det derfor dig som lejer, der skal give besked. Som udlejer skal du kun melde flytning, hvis du selv står på aftalen, eller hvis du skal oprette en ny aftale, indtil en ny lejer flytter ind.
Hvor længe skal jeg betale for el?
Du betaler for dit elforbrug helt frem til den dato, hvor din flytning træder i kraft. Hvis du er lejer, er det den sidste dag, du hæfter for huslejen. Hvis du ejer din bolig, er det den dag, du formelt overdrager boligen til køber. På den måde sikres det, at du kun betaler for den periode, hvor du reelt har haft ansvaret for boligen.
Hvorfor skal jeg oplyse CPR-nummer, når jeg melder flytning?
Vi bruger dit CPR-nummer til at sikre, at vi registrerer flytningen på den rigtige person og den rigtige adresse, og det sker pga. markedsreglerne fra 2016, som vi naturligvis følger. Det gør det muligt at adskille personer med samme navn og undgå fejl i registreringen. Det betyder også, at andre ikke bare kan tilmelde dig hos en ny el-leverandør uden din accept.
Dit CPR-nummer behandles naturligvis fortroligt og i overensstemmelse med gældende regler for databeskyttelse.
Er der gebyr ved flytning?
Det koster ikke noget at melde flytning hos SK Energi og heller ikke at blive oprettet som kunde hos SK Energi, når du flytter til en ny adresse.
Men beregning af slutopgørelsen på din gamle adresse koster 81 kr. og bliver opkrævet i forbindelse med flytningen.
Hvad sker der, hvis jeg glemmer at melde flytning?
Hvis du ikke melder din flytning rettidigt til folkeregisteret på borger.dk, kan du risikere at få en bøde. Det er din nye kommune, der afgør, om der skal gives en bøde, og beløbet kan variere fra kommune til kommune.
Når det gælder el, er det vigtigt at give SK Energi besked om din flytning. Hvis du glemmer det, kan du risikere fortsat at hæfte for elforbruget på din tidligere adresse, selvom du ikke længere bor der. Det kan i værste fald betyde, at du betaler for både dit gamle og dit nye hjem, indtil vi får registreret din flytning.
Husk derfor altid at melde flytning i tide, så du undgår uventede regninger eller gebyrer.
Jeg flytter hjemmefra - hvad skal jeg gøre?
Når du flytter i din første bolig, skal du selv bestille en el-aftale i dit eget navn. Det kan du nemt gøre online hos SK Energi på vores hjemmeside her. Vi sørger for, at strømmen er tilsluttet, så du er klar til at flytte ind.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du bestiller, eller hvad du skal bruge, kan du altid ringe til os på telefon 5836 2500, så hjælper vi dig gerne på vej.
Kan jeg ændre min flyttedato, efter jeg har meldt flytning?
Ja, hvis der sker ændringer i din flytning, kan du godt rette din flyttedato hos os. Det er dog vigtigt, at du giver os besked hurtigst muligt, så vi kan registrere ændringen i tide og sikre korrekt afregning. Kontakt os pr. telefon eller e-mail, så hjælper vi dig med at opdatere oplysningerne. Kontakt os her.
Kan jeg tage min el-aftale med til min nye adresse?
Ja og nej. Din el-aftale følger ikke automatisk med, når du flytter. Det er derfor, du skal melde din flytning hos os. Det kan du gøre via formularen øverst på siden. På den måde kan du fortsætte med os som dit lokale energiselskab og være sikker på, at vi tager hånd om det praktiske – herunder også opsigelse af din gamle aftale.
Vi har købt nyt sommerhus - hvad gør vi med el?
Når du overtager et sommerhus, skal du have en el-aftale på adressen i dit navn. Det er vigtigt, at du bestiller aftalen i god tid, så strømmen er klar, når du får nøglerne. Kontakt os på telefon 5836 2500, så hjælper vi dig med at oprette aftalen og sørger for, at alt er på plads fra overtagelsesdagen. Du kan også selv bestille el-aftalen til dit sommerhus på vores hjemmeside her.
Min samlever flytter - hvad skal jeg gøre?
Hvis du bliver boende i boligen, skal du ikke selv melde flytning, da aftalen fortsætter i dit navn. Det er kun den person, der flytter ud, som skal give besked. Hvis I begge står på aftalen, skal vi have en besked om, hvem der bliver boende, og hvem der skal afmeldes.
Hvordan ved jeg, om min flytning er registreret?
Når vi har behandlet din flytteanmeldelse, sender vi en bekræftelse til dig. Her kan du se, hvilken dato flytningen er registreret til, og hvilke aflæsninger vi har registreret. Hvis du er i tvivl, eller hvis du ikke modtager en bekræftelse, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 5836 2500.
Hvilke instanser skal min flytning meldes til?
Det vigtigste er at melde flytning til folkeregisteret via selvbetjeningen på borger.dk, så din adresse bliver ændret officielt. Når du gør det, får de fleste andre instanser besked automatisk, fx SKAT, bank, forsikring og abonnementer. Derudover skal du huske at melde flytning direkte til SK Energi for at sikre korrekt afregning af dit elforbrug.
Få vejledning og rådgivning til flytning
En flytning kan virke uoverskuelig, og der er ofte mange ting at huske på undervejs. Hos SK Energi står vi klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller brug for støtte til at få registreret din flytning korrekt.
Du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 5836 2500, hvor vores kundecenter sidder klar til at guide dig.
Hvis det passer dig bedre, kan du også udfylde vores formular, og så vender vi hurtigt tilbage til dig. Uanset hvilken løsning du vælger, sørger vi for, at din flytning bliver håndteret enkelt og problemfrit, så du kan fokusere på at komme godt på plads i dit nye hjem.
