Hvornår er strømmen billigst på døgnet? Få svaret i aritklen her

Hvornår er strømmen billigst på døgnet?

Udgivet d. 26/11/2025

Har du nogensinde undret dig over, hvornår på dagen det bedst kan betale sig at sætte vaskemaskinen i gang eller oplade elbilen? Svaret handler om, hvornår strømmen er billigst, og det kan faktisk variere rigtig meget fra time til time.

Som tommelfingerregel er strømmen billigst om natten og tidligt om morgenen, typisk mellem kl. 00 og 06. Det er her, de fleste sover, og elforbruget i Danmark er lavest. Når færre bruger strøm, falder prisen.

Derudover kan strømmen også være billigere i weekender og på helligdage, hvor mange virksomheder holder lukket og det samlede forbrug falder.

Men det er ikke kun tidspunktet på dagen, der afgør prisen. Det handler også om hvor meget strøm der bliver produceret, særligt fra vindmøller og solceller. Når det blæser meget, eller solen skinner kraftigt, produceres der mere grøn strøm, og det presser prisen ned.

TIP: Hvis du har en el-aftale med timepris, kan du spare penge ved at flytte elforbruget til de tidspunkter, hvor strømmen er billigst.

Så hvad påvirker priserne og bestemmer hvornår strøm er billigst?

  • Tidspunkt på døgnet: El er typisk billigst om natten og dyrest sidst på eftermiddagen/aftenen
  • Forbruget i samfundet: jo flere, der bruger strøm samtidig, desto højere bliver prisen
  • Produktion fra vindmøller og solceller: Meget vind og mange solskinstimer giver billigere strøm. Faktisk er det bedst, hvis solen er skyfrit fremme, og der er en frisk blæst
  • Årstiden: om vinteren er strømmen ofte dyrere pga. højere forbrug og mindre sollys, men det er også meget dyrere at transportere, derfor pålægges der vintertariffer
  • Vejret: Kulde, vindstille og overskyet vejr kan gøre strøm dyrere
  • Import og eksport af strøm: Danmark køber og sælger strøm til nabolande, og det påvirker prisen
  • Brændselspriser og CO₂-afgifter: Når det koster mere at producere strøm fra kul og gas, stiger elprisen
  • Netbegrænsninger: Hvis elnettet er overbelastet i et område, kan det give lokale prisstigninger
  • Forbrugeradfærd:  Når mange flytter deres forbrug til billige timer, kan det jævne prisudsving ud

Elpris: Der er forskel på sommer og vinter

Elprisen svinger ikke kun fra time til time, den ændrer sig også i løbet af året. Der er nemlig ofte stor forskel på, hvad strøm koster om sommeren og om vinteren.

Om vinteren bruger vi generelt meget mere strøm. Dage med mørke og kulde betyder, at vi tænder mere lys, bruger elvarme og har elektriske apparater i gang i længere tid. Når mange bruger strøm samtidig, stiger efterspørgslen, og så bliver elprisen højere.

Samtidig er der færre lyse timer og mindre solproduktion, og hvis det heller ikke blæser meget, falder udbuddet af grøn strøm, hvilket også kan presse prisen op.

Om sommeren er billedet ofte det modsatte. Vi har flere solskinstimer, hvilket giver masser af strøm fra solceller, og samtidig er elforbruget lavere. Mange er på ferie, der er mindre behov for opvarmning og lys, og det betyder typisk lavere priser, især midt på dagen, hvor solproduktionen topper.

Vedvarende energi (vind, sol, vand) trækker prisen ned

En af de vigtigste drivkræfter bag lave elpriser er høj produktion fra vedvarende energi:

  • Strøm fra vindmøller og solceller har næsten ingen brændselsomkostning, marginalomkostningen er lav. Derfor byder disse anlæg ofte strøm ind på markedet til lav pris.
  • Når der er meget vind (eller sol), og produktionen fra disse kilder derfor er høj, kan det fortrænge dyrere produktion fra kul‑, gas‑ eller biomasseværker. Det presser den gennemsnitlige markedspris ned.
  • I særlig gunstige situationer, f.eks.: Stor vinproduktion + lavt forbrug. Der kan priserne ende meget lave, og i nogle tilfælde kan man endda se negative priser på el (hvor producenterne reelt betaler for at afsætte strømmen).
  • Samtidig viser forskning fra ScienceDirect, at når andelen af vind (og til dels sol) stiger i energimixet, bliver prissvingningerne langt mindre svingende og mere stabile.

FAKTA

Hvordan fastsættes elprisen?: Udbud og efterspørgsel i realtid

Elprisen i Danmark bliver ikke bare sat én gang for alle; den ændrer sig hver eneste time. Det skyldes, at prisen bestemmes af udbud og efterspørgsel på det nordiske elmarked (Nord Pool).

Udbud er mængden af strøm, der bliver produceret. Efterspørgsel er, hvor meget strøm vi danskere, både private og virksomheder, bruger.

Når mange bruger strøm samtidig, for eksempel mellem kl. 17‑21, hvor folk laver mad, vasker tøj og tænder lys og tv, så stiger efterspørgslen. Hvis der samtidig ikke produceres ret meget strøm, bliver prisen høj.

Omvendt: Når vi bruger mindre strøm, typisk om natten og der samtidig produceres meget strøm (f.eks. fra vindmøller), så er der rigeligt med strøm i systemet. Det får prisen til at falde.

Hvornår er strømmen så typisk billigst?

Ud over produktionen spiller forbruget en central rolle. Her er de typiske mønstre:

  • Natte‑ og tidlige morgentimer: Ofte lavt forbrug, derfor lav pris.
  • Weekend eller feriedage: Mindre industri og erhverv, færre elforbrugende husholdninger i brug kan give lavere priser, hvis produktionen er til stede.
  • Perioder med mildt vejr, men stabile vindstød (om vinteren fx uden større elvarme‑behov): Lavere varme‑ og lysbehov kan reducere samlet efterspørgsel.
  • I perioder med stor vedvarende produktion: Hvis vind/sol er gunstig, f.eks. blæsende nat/ morgen, skyfri dag med en stabil mindre blæst.

Især når det perfekte vejr, kombineres med lav efterspørgsel, giver det meget lave priser. Når den perfekte kombination opnås, opstår der negative elpriser. Det opnås bare sjældent, så oftest er strømmen billigst, når udbuddet er lavest.

Derfor er natten ofte det sikreste bud på billig strøm, men det kræver, at udbuddet fra vedvarende energikilder er til stede.

Andre faktorer, der kan påvirke prisen, også selv når produktion og forbrug “ser rigtige ud”

Udover den simple udbud/efterspørgsels‑mekanisme er der en række eksterne faktorer, som kan påvirke elprisen, nogle mere uforudsigelige end andre:

  • Brændselspriser og CO₂‑kvoter: Når pris på gas, kul eller CO₂ kvoter stiger, f.eks. i perioder med høj efterspørgsel efter varme eller problemer med forsyning, kan det trække prisen op, især hvis vedvarende produktion er lav.
  • Vejr og årstid (forbrug) i nabolande: Vind, sol, vandtilførsel til vandkraft i nabolande, temperatur (varmebehov) og dagslys; alt det påvirker både produktion og forbrug. Da Danmark køber strøm fra andre europæiske lande, kan det f.eks. betyde høje priser, hvis det er meget varmt i Spanien og Frankrig, fordi der bruges meget strøm på aircondition, køling af datacentre og andet køling både privat og i erhverv i udlandet.
  • Internationale forhold / import‑eksport af strøm (udbud): Danmark er forbundet med nettet i nabolande. Når der er overskud af billig strøm i Norge/Sverige (f.eks. fra vandkraft), kan den eksporteres mod Danmark, hvilket øger udbuddet lokalt og kan sænke priserne. Omvendt kan importbehov presse prisen op.
  • Markedets mekanismer: bud, blok‑bud, “merit order” mv.: El-markeder fungerer med bud og marginalomkostninger. Når vedvarende energi er billig, skubbes dyrere produktionsanlæg (kraftværker med kul/gas) væk fra markedet, hvilket presser markedsprisen ned.
  • Forbrugeradfærd og energieffektivitet: Hvis husholdninger og virksomheder reducerer strømforbruget, f.eks. via energieffektive apparater, slukker standby‑forbrug, isolerer boliger bedre, kan det bidrage til lavere efterspørgsel, og i nogle tilfælde lavere priser. Men faktisk langt oftere når det er varmt om sommeren, når rigtig mange tager på stranden.
  • Netværks‑ eller transmissionsbegrænsninger: I visse timezoner/områder kan begrænsninger i transmissionsnettet (flaskehalse) gøre, at selv om der er strøm i nabolande, kan den ikke komme frem, og det kan skabe regionale prisforskelle.

Faktorer og effekt

Faktor/årsagEffekt på pris/tidspunkt
Høj produktion fra vind/sol/vandPrisen falder, især hvis forbrug er lavt
Lavt forbrug (nat, tidlig morgen, weekend)Pris falder (mindre efterspørgsel)
Kombination: høj vedvarende produktion + lav efterspørgselMeget lav pris, ofte billigste tidspunkter
Høj efterspørgsel (aften, frost, megen elvarme etc.)Pris stiger, dyr strøm
Lav vedvarende produktion (vindstil, mørke, solsvag periode)Dyrere produktion fra fossile, pris stiger
Dyre brændsler / CO₂ kvoter / høje fossil priserPris stiger
Transmissionsbegrænsninger / import /eksport situationRegional prisvariation, potentielt dyrere strøm
Energieffektivitet og lavt forbrug fra kunderReduceret samlet belastning, kan bidrage til stabil eller lav pris over tid

Sådan bruger du strømmen, når den er billigst

Elprisen svinger hele tiden, og selvom du ikke kan styre vejret eller markedet, kan du faktisk gøre en del selv for at udnytte de billigste timer og spare på elregningen.

Her er nogle konkrete råd til hverdagen:

  • Få el med fleksibel timepris: Hvis du gerne vil styre dit forbrug, så skal du vælge en elaftale med variabel eller fleksibel timepris og ikke en fastprisaftale. På den måde kan du spare penge, når strømmen er billig
  • Flyt dit elforbrug til de billige timer: Brug vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine om natten eller tidligt om morgenen, hvor strømmen ofte er billigst.
  • Lad elbilen op på de rigtige tidspunkter: Indstil opladningen til natten, eller de timer på døgnet, hvor elprisen er lavest.
  • Følg elprisen time for time: Brug appen “Min Strøm” eller følg timepriserne her på hjemmesiden for at se, hvornår strømmen er billigst i dag.
  • Udnyt blæsende og solrige dage: Strømmen er ofte billigere, når vinden blæser eller solen skinner, så planlæg energikrævende opgaver i løbet af ugen, hvor du kan se, at produktionen bliver høj.
  • Spar strøm i spidsbelastningen: Undgå at tænde alt på én gang mellem kl. 17 og 21, hvor priserne typisk topper. Sluk for de apparater du kan og som, du ikke skal bruge i dette tidsrum.
  • Vær ekstra opmærksom om vinteren: Ofte er der 1-2 timer, der er særligt høje om dagen, hvor du kan slukke for julebelysningen i dette tidsrum udenfor og være lidt mere kritisk med dit forbrug fra oktober til februar, hvor priserne er sat til vintertariffer.

Ved at tænke lidt over, hvornår og hvordan du bruger strøm, kan du ikke bare spare penge; du er også med til at støtte et grønnere og mere bæredygtigt energisystem.

Ofte stillede spørgsmål om billig strøm

Elprisen fastsættes time for time på elmarkedet ud fra, hvor meget strøm der bliver produceret (udbud), og hvor meget der bliver brugt (efterspørgsel).

Vind og sol har stor betydning. Meget vind og sol giver høj produktion af strøm, og det trækker prisen ned. Vindstille og overskyet vejr kan gøre strømmen dyrere.

Ja, som regel. Om sommeren er der mere sol og mindre forbrug. Om vinteren bruger vi mere strøm til varme og lys, og det presser prisen op.

Weekender og helligdage har ofte lavere elpriser, fordi virksomheder holder lukket og det samlede forbrug falder.

Du kan bruge apps som “Elpris”, “Watts”, “Min Strøm” eller siden med timepriser her på vores hjemmeside til at se dagens elpriser time for time.

Flyt dit elforbrug til de billige timer (fx natten), oplad elbilen om natten, og brug energieffektive apparater, der sparer på strømmen. Hvis du har en variabel elpris, kan det give mærkbare besparelser at bruge strøm på de billige tidspunkter.

Det betyder, at der produceres så meget strøm (f.eks. fra vind), og forbruget er så lavt, at producenterne betaler for at komme af med strømmen. Det kan ske i nattetimer ved meget vind.

Læs vores seneste nyheder

Mens priserne stiger i resten af samfundet, halverer det lokale energiselskab abonnementet for alle...
Har du nogensinde undret dig over, hvornår på dagen det bedst kan betale sig...
Tilliden til elbranchen er igen på vej op efter flere år præget af energikrise...
Et højtryk har lagt sig over Danmark og skabt “dunkelflaute”; et vejrfænomen, der sender...

Bliv opdateret direkte i indbakken

Få de bedste sparetips, information om konkurrencer, særlige fordele og de vigtigste nyheder om din elaftale samlet ét sted. Med vores nyhedsbrev går du aldrig glip af relevant viden og gode råd til hverdagen.

Udfyld formularen og vær med på strømmen!