skenergi-026

Skruppelløse selskaber snupper kunder - uden tilladelse

Udgivet d. 24/10/2024

Hold øje med din elregning! Flere elkunder i Danmark har oplevet pludselig at få en elregning fra et andet elselskab, end de plejer. Kunden har altså skiftet el-leverandør uden at vide det eller givet samtykke. Uærlige aktører er på spil, og SK Energi opfordrer alle kunder til at holde øje med, hvem der sender elregningen.
I de seneste måneder har der været rapporter om selskaber, der benytter sig af vildledende metoder, hvor kundedata misbruges til at gennemføre skift af leverandør – uden at du som kunde har sagt ja tak. Ved at få fat i personlige oplysninger fra databaser eller telefonisk kontakt flytter de her selskaber kunder over til deres egne kontrakter uden kundens tilladelse.
 
”Hvis man kender en forbrugers adresse og CPR-nummer – og er skruppelløs nok – kan man flytte en forbruger over til sit eget selskab, uden at forbrugeren ved det. Vi er bekendt med, at det er sket i en række tilfælde, og det er en praksis, som vi skal have stoppet,” siger Martin Dam Wied, afdelingschef i Green Power Denmark, i en pressemeddelelse.

Sådan beskytter du dig selv

Hos SK Energi opfordrer vi derfor alle kunder til at holde øje med, hvem der er afsender på elregningen, og beder kunderne kontakte vores kundeservice, hvis der pludselig dukker et ukendt navn på en leverandør op.
“Vi forsøger selvfølgelig at gøre det så nemt som muligt for vores kunder at skifte tilbage til os, hvis de har været udsat for svindel”
”Hvis du som kunde opdager, at regningen pludselig kommer fra et andet selskab, opfordrer vi til, at du straks kontakter os for at finde en løsning og komme tilbage til SK Energi. Vi forsøger selvfølgelig at gøre det så nemt som muligt for vores kunder at skifte tilbage til os, hvis de har været udsat for svindel,” fortæller Anders Esbensen, salgschef hos SK Energi.
 
Det er relativt let at etablere et selskab og begynde at sælge strøm. Og enkelte selskaber er tilsyneladende ikke interesseret i at drive en seriøs forretning – til stor skade for kunderne og de seriøse el-leverandører, som der står i pressemeddelelsen fra Green Power Denmark.
 
“Der er tale om et mindre antal selskaber, som udnytter uopmærksomme forbrugere og desværre giver hele branchen et dårligt ry,” lyder det fra afdelingsleder Martin Dam Wied.
 
For at komme de uærlige selskaber til livs er der nu dialog mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Green Power Denmark om at indføre skrappere regler. 
 
Hos SK Energi kan du kontakte kundeservice på 5836 2500.

Læs vores seneste nyheder

Julen nærmer sig, og for mange betyder det, at hjem og haver bliver pyntet...
Mens priserne stiger i resten af samfundet, halverer det lokale energiselskab abonnementet for alle...
Har du nogensinde undret dig over, hvornår på dagen det bedst kan betale sig...
Tilliden til elbranchen er igen på vej op efter flere år præget af energikrise...

Bliv opdateret direkte i indbakken

Få de bedste sparetips, information om konkurrencer, særlige fordele og de vigtigste nyheder om din elaftale samlet ét sted. Med vores nyhedsbrev går du aldrig glip af relevant viden og gode råd til hverdagen.

Udfyld formularen og vær med på strømmen!