Hvem er SK Energi?
Udgivet d. 11/11/2025
Hos SK Energi handler det ikke kun om at levere el og gas, men også om at være tæt på kunderne og levere en service, man kan regne med i hverdagen.
Løbende støtte til lokale foreninger
Som energiselskab er SK Energi leverandør til hverdagslivet. Men for elselskabet handler det ikke kun om el og gas. Det handler også om mennesker, familier og de fællesskaber, der får lokalsamfundet til at hænge sammen.
–Vi støtter løbende initiativer og projekter, der giver god mening for SK Energi, fordi vi gerne vil gøre en forskel i vores lokalområde, og dermed også for vores kunder. På den måde kan vi engagere os i det, der betyder noget for os alle sammen, fortæller salgschefen.
Støtten går blandt andet til foreninger og lokale projekter, hvor fællesskab og trivsel er i centrum.
Læs mere om, hvordan SK Energi støtter lokale fællesskaber via EnergiSK Support.
Flotte anmeldelser på Trustpilot
Når man som energiselskab har stor indvirkning på kundernes helt almindelige hverdag, er det vigtigt at være pålidelig, tilgængelig og hjælpsom, når der er behov for det. Hos SK Energi lægges der vægt på, at du hurtigt kan få fat i et menneske i åbningstiden, og at du får tydelige svar og god hjælp.
Og det kan ses på de mange positive tilbagemeldinger på Trustpilot, hvilket salgschefen hos SK Energi er stolt over:
–Vi knokler hver eneste dag for at levere god service og være tilgængelige, når kunderne har brug for hjælp eller svar. Vi er stolte af de tilbagemeldinger, vi får – og vi arbejder hver dag for at fastholde den gode kundeoplevelse.
Se de nyeste anmeldelser på Trustpilot.
Hverdagen med SK Energi
SK Energi har lavet en kort film, der giver et indblik i, hvad elselskabet leverer hver eneste dag, og hvordan de arbejder for at være en stabil og tryg del af hverdagen for både familier og virksomheder i lokalområdet.
I filmen møder du hverdagen, som den ser ud for mange af kunderne: når lyset skal tændes om morgenen, når madlavningen skal fungere, når der skal lades op, og når man flytter, renoverer eller bare gerne vil have overblik over sin energi.
Det er netop i de små og store øjeblikke, at en pålidelig energileverance og en tilgængelig kundeservice gør en forskel.
–For os handler energi ikke kun om at levere el og gas, men også om at levere en kundeoplevelse, man kan regne med: tydelige aftaler, hjælp når der er brug for den, og en lokal forankring, der betyder, at vi tager ansvar for det fællesskab, vi er en del af, afslutter Anders Esbensen.
Hvilket område er SK Energi “lokal” i?
SK Energi har sine lokale rødder i Slagelse, Sorø og Næstved kommuner, da vi er den del af Envafors-fællesskabet, som er til stede i netop de tre kommuner. De tre områder er derfor en central del af vores identitet, historie og daglige tilstedeværelse.
Kan jeg blive elkunde, hvis jeg bor uden for Slagelse/Sorø/Næstved?
Ja. SK Energi leverer strøm til både private og erhverv i hele Danmark, og alle kan blive kunde hos os, uanset om du bor i Holstebro, Esbjerg, Svenborg, Sorø eller København.
Samtidig har vi en stærk og langvarig kundebase i Slagelse kommune, hvor vi lokalt holder til og har gjort det i over 20 år.
Hvad betyder det, at SK Energi er en del af Envafors-fællesskabet?
Som en del af Envafors-fællesskabet kombinerer SK Energi lokal kundeservice og kendskab til området med styrken fra et større fællesskab af forsyningsselskaber i Slagelse, Næstved og Sorø kommuner. Det betyder, at det er det samme hus, de samme medarbejdere og det samme telefonnumre, du ringer til uanset, om det er SK Energi eller Envafors, du henvender dig til.
Hvad er forskellen på SK Energi (elleverandør) og mit netselskab?
SK Energi er din elleverandør og står for hele administrationen af din el-aftale og elregning. Det lokale netselskab i dit område står for nettarifferne/transport af strøm. Netselskabets priser afhænger af, hvor i landet du bor og er ens uanset, hvilket elselskab du vælger. Dog er det SK Energi somelselskab, der opkræver prisen for netselskabet, og det vil derfor også fremgå af din elregning fra SK Energi.
Er du kunde i SK Energis lokalområde, vil dit lokale netselskab oftest være enten Zeanet eller Cerius.
Kan jeg skifte elselskab uden afbrydelse – og hjælper SK Energi med opsigelsen?
Ja. Når du skifter til SK Energi, er der ingen tekniske installationer og ingen afbrydelse af strømmen. Vi sørger samtidig for at opsige din aftale hos dit nuværende elselskab som en del af skiftet.
Er der binding eller oprettelsesgebyr på elprodukterne?
Nej. På hverken vores elprodukter eller gas-produkt er der ingen binding, intet oprettelsesgebyr og gratis Betalingsservice.
Hvad er EnergiSK Support?
EnergiSK Support er SK Energis sponsorordning, hvor du kan støtte en lokal klub eller forening gennem din elregning, uden at det koster dig ekstra. SK Energi betaler støtten på dine vegne.
Du kan læse mere om EnergiSK Support på vores hjemmeside her.
Hvor meget støtte går der til min valgte forening?
SK Energi giver 4 øre pr. kWh i støtte til den forening, du vælger (2 øre for erhvervskunder), hvis du har EnergiSK Support som dit elprodukt. Det er præcis det samme produkt som vores Flex El – blot med støtte til en lokal forening.
Du kan læse mere om EnergiSK Support på vores hjemmeside her.
Flytter min elaftale automatisk med, når jeg skifter adresse?
Nej. Din elaftale flytter ikke automatisk med, når du skifter adresse. Du skal derfor selv melde flytning via SK Energis flytteformular, så vi kan oprette en ny aftale på din nye adresse.
Læs vores seneste nyheder
Bliv opdateret direkte i indbakken
Få de bedste sparetips, information om konkurrencer, særlige fordele og de vigtigste nyheder om din elaftale samlet ét sted. Med vores nyhedsbrev går du aldrig glip af relevant viden og gode råd til hverdagen.
Udfyld formularen og vær med på strømmen!