SK Energi om opsagte elselskaber: Positiv udvikling for elbranchen og danske elkunder
Udgivet d. 01/07/2026
Efter at omkring 32.500 husstande er blevet flyttet fra problemramte elselskaber, ser SK Energi udviklingen som endnu et vigtigt skridt mod en elbranche med større gennemsigtighed, bedre forbrugerbeskyttelse og fokus på den gode kundeoplevelse.
Omkring 32.500 husstande har netop fået besked om, at de skal have deres strøm leveret af et nyt elselskab, efter at en række elleverandører er blevet opsagt af netselskaberne Cerius og Radius.
Hos SK Energi ser man udviklingen som et tegn på, at elbranchen fortsat bevæger sig i den rigtige retning.
– Det er selvfølgelig en stor omvæltning for de kunder, der nu bliver flyttet til et nyt elselskab. Samtidig viser sagen, at der bliver grebet ind, når reglerne ikke bliver overholdt. Det er en positiv udvikling, som er med til at styrke rammerne for hele elmarkedet og skabe større tryghed for forbrugerne, siger salgschef, Anders Esbensen, fra SK Energi.
En branche i positiv udvikling
De seneste år har budt på store udsving på energimarkedet og betydelige forandringer for både kunder og elselskaber. Samtidig har erfaringerne vist, hvor vigtigt det er med klare regler, gennemsigtige vilkår og et stærkt fokus på forbrugernes rettigheder.
De seneste år er der derfor indført en række nye krav til elselskaberne, som skal gøre det lettere for kunderne at gennemskue deres elaftaler og sikre en bedre beskyttelse af forbrugerne.
Senest trådte nye regler for elsalg i kraft her 1. juli, hvor salget bl.a. skal godkendes med MitID og hele salgssamtalen nu skal optages.
Hos SK Energi bakker man stort op om den udvikling.
– Elbranchen har været igennem nogle turbulente år, og det har været med til at sætte fokus på, hvordan vi som branche bedst skaber tryghed for kunderne. Derfor ser vi positivt på de initiativer, der gør markedet mere gennemsigtigt og styrker forbrugernes muligheder for at træffe et oplyst valg, mener Anders Esbensen og tilføjer:
– Vi tror på, at en stærk branche bygger på klare regler, gennemsigtighed og god kundeservice. Når kunderne har let ved at forstå deres aftale og oplever en god dialog med deres elselskab, er det en gevinst for alle.
SK Energi står klar til at hjælpe berørte kunder
De berørte kunder bliver automatisk flyttet til en ny elleverandør, men de kan frit vælge et andet elselskab, hvis de ønsker det.
Hos SK Energi står man klar til at hjælpe de kunder, der ønsker rådgivning om deres muligheder.
– Et skifte af elselskab kan give anledning til spørgsmål, og derfor prioriterer vi den personlige dialog højt. Vi hjælper gerne kunderne med at finde den løsning, der passer bedst til deres behov, og sørger for, at hele processen bliver så enkel som muligt, siger salgschefen.
Selvom SK Energi har sine rødder i Slagelse, Sorø og Næstved, leverer selskabet strøm og gas til kunder i hele Danmark.
Samtidig har selskabet de seneste år arbejdet målrettet på at skabe mere værdi for kunderne end selve elaftalen. Kunderne får blandt andet adgang til en kundeklub med rabatter på oplevelser, butikker og restauranter samt mulighed for at støtte lokale foreninger gennem EnergiSK Support, uden det koster ekstra.
– De seneste år har mindet hele branchen om, hvor vigtigt det er at sætte kunden først. Vi oplever, at kunderne i dag efterspørger mere end en konkurrencedygtig elpris. De vil have et elselskab, der er til at få fat på, som kommunikerer klart og skaber værdi i hverdagen langt ud over selve elaftalen. Det er den retning, vi selv har valgt at udvikle os i, og som vi fortsat bygger videre på, afslutter Anders Esbensen.
FAKTA: Sagen kort
- Omkring 32.500 husstande har d. 30. juni 2026 fået besked om, at de skal have en ny elleverandør
- Det skyldes, at elnetselskaberne Cerius og Radius har opsagt aftalerne med 4 elselskaber
- Når et elselskab ikke længere må levere strøm i et område, sørger Energinets DataHub for, at kunderne automatisk bliver flyttet til en ny elleverandør, så ingen mister strømmen
- De berørte kunder kan efterfølgende frit vælge et andet elselskab, hvis de ønsker det
- Sagen kommer efter flere års kritik og tilsyn med de berørte selskaber, blandt andet om manglende overholdelse af reglerne for slutafregning og tilbagebetaling af kundernes tilgodehavender
- Cerius og Radius ejer og vedligeholder størstedelen af elnettet på Sjælland og øerne
Læs vores seneste nyheder
Bliv opdateret direkte i indbakken
Få de bedste sparetips, information om konkurrencer, særlige fordele og de vigtigste nyheder om din elaftale samlet ét sted. Med vores nyhedsbrev går du aldrig glip af relevant viden og gode råd til hverdagen.
Udfyld formularen og vær med på strømmen!