SK Energi hyldede Årets Energibundt til Slagelse Guld
Udgivet d. 08/04/2025
SK Energi hyldede lokalt engagement og overrakte prisen til Lizzi Larsen ved en festlig aften med fuldt hus i Spar Nord Arena
Der var fest, fællesskab og fejring i luften, da Slagelse Guld endnu en gang samlede det lokale idrætsliv i Spar Nord Arena. Med fuldt hus og repræsentanter fra hele 136 sportsforeninger blev frivillige, ildsjæle og sportsudøvere hyldet for deres indsats.
Og SK Energi var med til at sætte strøm til fejringen.
Som det lokale energiselskab er det helt naturligt for SK Energi at være med til at hylde de mennesker, der skaber energi og engagement i vores lokalområde. Derfor havde vi også æren af at overrække prisen til Årets Energibundt.
Et levende bevis på passion
Prisen gik i år til Lizzi Larsen fra Slagelse Tennisklub; En ildsjæl med et imponerende engagement og en smittende energi. Med hele 47 år i klubben er Lizzi et levende bevis på, hvad passion og vedholdenhed kan føre til.
– Vi er stolte af at kunne overrække prisen til Årets Energibundt. Lizzi er et fantastisk eksempel på den energi og det engagement, der findes i vores lokalområde, og som vi i SK Energi gerne vil være med til at støtte og hylde, siger salgschef Anders Esbensen fra SK Energi.
En hyldest til det lokale foreningsliv
Slagelse Guld er en hyldest til det lokale foreningsliv og de mange mennesker, der hver dag gør en forskel. Hos SK Energi er vi stolte af at være en del af netop det fællesskab.
For os handler energi ikke kun om strøm i kontakten, det handler også om mennesker. Om engagement, fællesskab og viljen til at gøre noget for andre. Derfor støtter vi op om initiativer som Slagelse Guld, hvor netop den energi bliver fejret.
Direktør i SK Energi, Henrik Birch overrakte prisen med en gavecheck på 5.000 kr. til Lizzi Larsen
Læs vores seneste nyheder
Bliv opdateret direkte i indbakken
Få de bedste sparetips, information om konkurrencer, særlige fordele og de vigtigste nyheder om din elaftale samlet ét sted. Med vores nyhedsbrev går du aldrig glip af relevant viden og gode råd til hverdagen.
Udfyld formularen og vær med på strømmen!