Foråret er på vej: 5 enkle måder at spare på energien
Udgivet d. 26/03/2026
Med forårets komme er der flere ting, du aktivt kan gøre i hverdagen for at spare på energien og dermed udnytte det mildere vejr til et lavere energiforbrug.
Dagene bliver lysere, temperaturen stiger, og vi begynder så småt at åbne vinduerne og tage hul på udelivet igen. Foråret er ikke bare en dejlig årstid, det er også en oplagt mulighed for at skrue ned for energiforbruget derhjemme.
Du får derfor her fem enkle råd til, hvordan du kan udnytte foråret til at spare på energien og lette lidt på elregningen.
1. Sluk for varmen lidt ad gangen
Når temperaturen udenfor stiger, behøver radiatoren ikke arbejde lige så hårdt. Skru gradvist ned for varmen i takt med, at vejret bliver mildere. Og husk at mærke efter, hvad der føles behageligt.
Et godt tip er at sænke temperaturen 1-2 grader i løbet af foråret. Det kan mærkes på varmeregningen.
2. Luk lyset ind og sluk for lampen
Foråret giver flere lyse timer, så udnyt dagslyset mest muligt. Træk gardinerne fra om morgenen og sluk for unødvendig belysning i løbet af dagen.
Det er en af de nemmeste måder at spare strøm på og samtidig gøre hjemmet mere indbydende.
3. Luft ud med omtanke
Frisk luft er skønt, men det kan også koste på varmeregningen, hvis du lufter forkert ud.
Gå efter 5-10 minutters gennemtræk frem for at have vinduer stående på klem i længere tid. Så skifter du luften effektivt uden at køle boligen unødigt ned. Og husk, at selvom der er lunt i solen, er luften stadig kølig, så lad ikke terrassedøren stå åben for længe ad gangen, mens du er ude og nyde de lune solstrejf – det går bare ud over varmeregningen.
4. Giv dine apparater et forårstjek
Foråret er en oplagt anledning til at kigge på dine hårde hvidevarer og elektronik:
- Afrim fryseren
- Rens filtre i tørretumbler og opvaskemaskine
- Støvsug bagsiden af køleskabet
Når apparaterne fungerer optimalt, bruger de mindre strøm og holder længere.
5. Tænk i udeliv og tørresnore
Når vejret tillader det, kan du spare energi ved at flytte nogle vaner udenfor:
- Tør tøj på tørresnor i stedet for tørretumbler
- Lav mad på grillen
- Brug haven eller altanen aktivt i hverdagen
Det er både energibesparende og giver lidt ekstra forårsglæde i hverdagen.
Små ændringer gør en stor forskel
Foråret er en perfekt anledning til at justere vanerne derhjemme. Med små ændringer kan du både spare på energien, skåne miljøet og få mere ud af de lyse måneder.
Hos SK Energi arbejder vi for en mere energibesparende fremtid, og vi hjælper gerne med gode råd til, hvordan du kan gøre din hverdag lidt mere energieffektiv. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her, eller følg os på Facebook her, hvor vi ofte deler sparetips og information om elbranchen og din elaftale.
Billedetekst: Gå efter 5-10 minutters gennemtræk frem for at have vinduer stående på klem i længere tid. Så skifter du luften effektivt uden at køle boligen unødigt ned.
Læs vores seneste nyheder
Bliv opdateret direkte i indbakken
Få de bedste sparetips, information om konkurrencer, særlige fordele og de vigtigste nyheder om din elaftale samlet ét sted. Med vores nyhedsbrev går du aldrig glip af relevant viden og gode råd til hverdagen.
Udfyld formularen og vær med på strømmen!