
Pas på falske elselskaber: Bliv ikke snydt af uærlige salgsmetoder
Udgivet d. 11/07/2025
SK Energi advarer mod falske og uærlige elselskaber, der ringer uopfordret og forsøger at lokke kunder til at skifte elselskab på vildledende og uærlige grundlag.
Flere elselskaber er i de seneste år blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for ulovligt telefonsalg og vildledende markedsføring. Senest i denne uge er endnu et selskab blevet meldt til politiet for at ringe uopfordret til forbrugere og udgive sig for at være deres nuværende elselskab.
Hos SK Energi oplever vi desværre også jævnligt, at vores kunder bliver kontaktet af andre elselskaber, der forsøger at skabe forvirring for at få dem til at skifte, uden at kunderne reelt har ønsket det.
“Det er både uærligt og stærkt kritisabelt”
-Vi har haft flere tilfælde, hvor kunder har ringet og været forundrede over, at de ikke længere er kunder hos SK Energi. Det viser sig ofte, at de er blevet ringet op af et andet selskab, som har givet indtryk af at være os eller samarbejde med os. Det er både uærligt og stærkt kritisabelt, siger salgschef Anders Esbensen fra SK Energi.
Du kan læse den aktuelle sag hos Forbrugerombudsmanden i artiklen her.
Virksomheder må ikke kontakte dig uden samtykke
Det er ulovligt for virksomheder at ringe til dig med henblik på at sælge en ydelse, medmindre du udtrykkeligt har givet samtykke til det på forhånd. Det er også ulovligt at vildlede dig fx ved at udgive sig for at være dit nuværende elselskab eller love besparelser, de ikke kan dokumentere.
Sådan beskytter du dig:
- Vær skeptisk, hvis du bliver kontaktet telefonisk af nogen, du ikke kender
- Ring selv til os på 5836 2500, hvis du er i tvivl om, hvem du har talt med
- Har du indgået en aftale over telefonen, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret
- Har du ikke givet samtykke til opkaldet, eller føler du dig vildledt, kan aftalen være ugyldig
- Du kan kontakte Energinet på datahub@energinet.dk, hvis du mener, du uberettiget er blevet flyttet til et andet selskab
SK Energi står for gennemsigtighed og ærlige vilkår
-Vi kontakter aldrig nogen uden samtykke, og vi ønsker et marked med gennemsigtighed og ærlige vilkår. Det skylder vi vores kunder, og det skylder vi branchen, understreger Anders Esbensen.
SK Energi opfordrer alle kunder til at være kritiske, hvis de bliver kontaktet uopfordret. Og vi står altid klar til at hjælpe, hvis der er sket et uønsket skifte. Kontakt os på telefon 5836 2500, hvis du har brug for hjælp, eller du er i tvivl, om det er os, der har kontaktet dig.
Læs vores seneste nyheder
Når mørket falder tidligere på dagen, stiger strømforbruget i mange hjem, men med få,...
Fra i dag bliver strømmen dyrere i tidsrummet 17 til 21. Vintertarifferne skal mindske...
Skole, arbejde, fritid… hverdagen kører igen! Her får du 8 enkle tips til at...
Med EnergiSK Support får du strøm på samme vilkår som vores almindelige flex el-produkt...
Bliv opdateret direkte i indbakken
Få de bedste sparetips, information om konkurrencer, særlige fordele og de vigtigste nyheder om din elaftale samlet ét sted. Med vores nyhedsbrev går du aldrig glip af relevant viden og gode råd til hverdagen.
Udfyld formularen og vær med på strømmen!