
Har du el-varme? Vær opmærksom på ny beregningsmetode for den reducerede el-afgift
Udgivet d. 26/03/2025
Energinet har ændret metoden for beregning af reduceret el-afgift for el-varmekunder, som har betydning for betalingen
Ændringen sker efter en afgørelse fra Skattestyrelsen og gælder både fremadrettet og med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023.
Hvad betyder ændringen for dig?
- For de fleste el-varmekunder vil ændringen kun have en minimal effekt
- Kunder med højt el-forbrug kan opleve en lavere samlet el-afgift tilbage fra 2023
- Enkelte kunder – især dem med årsbaserede anlæg uden kalenderåret som opgørelsesperiode – kan opleve en øget el-afgift
- Alle el-varmekunder vil i 2025 opleve højere el-afgift i årets første måneder, indtil forbruget overstiger 4.000 kWh
Hvornår sker ændringen?
Energinet forventer, at alle nødvendige korrektioner er gennemført i statens fælles el-styresystem senest april 2025. Herefter vil vi som el-leverandør opdatere kundernes afregningsgrundlag.
Baggrunden for ændringen
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til ændringen, eller hvordan den påvirker din elregning, er du velkommen til at kontakte os på telefon 5836 2500.
FAKTA
Hvem er el-varmekunder?
Du er el-varmekunde, hvis din primære opvarmningskilde er baseret på el, og din bolig er registreret som sådan i BBR (Bygnings- og Boligregistret). For at være berettiget til reduceret el-afgift efter de første 4.000 kWh, skal boligen opfylde visse krav, bl.a. at den primært opvarmes med el.
Følgende opvarmningsformer betragtes som el-varme:
- El-radiatorer – Traditionel el-varme via elektriske panelradiatorer
- Varmepumper – Gælder både luft-til-luft og luft-til-vand
- Jordvarme – Når det fungerer som husets primære varmekilde
- El-gulvvarme – Hvis det er den primære opvarmningsform i boligen
Hvad hører ikke under elvarme?
- Hybridvarmeløsninger (fx varmepumper kombineret med fjernvarme eller fastbrændselsfyr) – Medmindre elvarmen er den dominerende energikilde
- El-gulvvarme som supplerende varmekilde – Hvis der er en anden primær opvarmningsform, fx fjernvarme eller oliefyr
For at få reduceret el-afgift på forbruget over 4.000 kWh, skal din bolig være registreret som el-opvarmet bolig i BBR. Er du i tvivl, kan du tjekke din boligs registrering via BBR-registeret eller kontakte din kommune.
Læs vores seneste nyheder
Bliv opdateret direkte i indbakken
Få de bedste sparetips, information om konkurrencer, særlige fordele og de vigtigste nyheder om din elaftale samlet ét sted. Med vores nyhedsbrev går du aldrig glip af relevant viden og gode råd til hverdagen.
Udfyld formularen og vær med på strømmen!