Sørby LykkeLiga stråler af succes: Nye venner, spilleglæde og støtte til tøj

04. december 2024

LykkeLiga i Sørby har siden starten for to år siden været en stor succes. Og hver måned kommer der flere nye håndboldspillere til holdet. Og med støttekroner fra SK Energi er alle nye medlemmer sikret spilletøj, så snart de træder ind i det glædesfyldte fællesskab.

"Det er sjovt. Man får nye venner. Lige sådan i begyndelsen, så kom der bare venner. Trænerne er også gode venner. De bedste, jeg nogensinde har haft. Udover dem i skolen." Sådan beskriver spillerne Bjarke Machholdt Nielsen og Simon Jeppesen fra Sørby LykkeLiga, hvorfor håndboldtræningen er ugens højdepunkt.

”Vi eeeelsker at gå til håndbold,” råber de efterfulgt at det største smil.

Siden opstarten i oktober 2022 har LykkeLiga i Sørby skabt et unikt fællesskab for alle børn og unge fra 5-16 år med fysiske eller psykiske handicap – eller dem, som blot har manglet et trygt sted at dyrke idræt. Træningen handler om leg, highfives og krammere, og med et stærkt fællesskab på banen får børnene mere end bare motion.

 

Fra to spillere til fuld hal hver mandag


Den første træning i Sørby LykkeLiga blev afholdt med kun to spillere og fem frivillige trænere. Spændingen var stor, men glæden ved træningen fik hurtigt flere med. I dag mødes 30 børn og unge med ti engagerede voksne til håndboldtræning, og hver måned kommer nye spillere til.

"Det er enormt livsgivende at være en del af foreningen. Den der glæde og passion, man kan se i spillernes øjne, når man ser dem komme om mandagen. Og en lyst til at være sammen med andre. De har fået holdkammerater, hvilket de ikke havde før. De har fået et fællesskab, hvilket også var en lille smule med udfordrende før. Det giver rigtig meget, og man er virkelig stolt af at være en del af det fællesskab," forklarer projektleder Anders Sørensen.

 

Støtten fra SK Energi gør en forskel


Sørby LykkeLiga drives af 14 dedikerede trænere, der med baggrunde som skolelærere, pædagoger og tidligere håndboldspillere skaber en varm og inkluderende atmosfære. Forældre, lokale frivillige og sponsorer bidrager også – blandt andet med kagebagning, fotografering og økonomisk støtte.

Nyligt modtaget støtte fra SK Energi har gjort det muligt at give nye medlemmer spilletøj, så alle føler sig som en del af holdeet.

"Den støtte, vi har fået fra SK Energi, den bruger vi jo for at tage imod nye spillere, som skal have et nyt sæt spilletøj. Vi modtager et nyt medlem hver anden eller tredje uge, så derfor skal der også en god økonomi til det. Vi er jo enormt taknemmelige for at have modtaget de her penge fra SK Energi," siger Anders Sørensen.

Sørby LykkeLiga har netop afholdt det årlige stævne Sørby Super Cup, hvor seks hold fra hele Sjælland kommer en hel søndag og spiller kampe og hygger sig med hinanden på tværs.

Flere nyheder

Start året grønt: 3 gode råd til energibesparen...

2025 er allerede godt i gang, og et nyt år er en oplagt mulighed for at gøre en indsats for både miljøet...

Elpriserne i fokus: Hvad kan vi forvente i 2025?

2024 blev et bemærkelsesværdigt år for elmarkedet. For på trods af en rekordhøj elpris i december opleve...

Spar på energien juleaften uden at miste hyggen

Få enkle tips og gode råd til at holde energiforbruget nede juleaften, som du nemt kan følge uden at gå ...

Elprisen sætter ny rekord torsdag

Torsdag den 12. december rammer elprisen sit højeste niveau i årevis siden energikrisen i 2022. Mellem k...